Lapis fortæller om sin ankomst
Ulla: Hvad om vi lader lille Lapis prøve at være blogger idag?
Lapis: JAAAAAAAA- kommer straks

Neo: Hmmmm, men ok så kan han da ikke lave ulykker andre steder imens!
Lapis: Ulykker mig? Ved ikke hvad du taler om 😉 Bare fortæl mig hvad jeg skal gøre, så klarer jeg også det i et snuptag 🙂
Ulla: Du kan jo starte med at fortælle om da du kom til huset her for to uger siden
Neo: Er det virkelig kun 2 uger siden- det føles allerede som en evighed. Kan vi stadig nå at sende ham retur?
Lapis: Nej jeg vil ikke retur- jeg har det jo mega sjovt her hos dig 🙂 Selvom det er lidt synd at Ulla og Lars glemte at tage alle mine søskene med- de ville også have elsket det her……
Neo: ALLE dine søskene- en af dig er så rigeligt!
Ulla: Neo vær sød- Bare rolig Lapis, alle dine søskene har også en fest, der hvor de er 🙂
Lapis: Ok det startede med en meget lang køretur, som var sindsygt kedelig fordi jeg fik slet ikke lov til at gå på opdagelse i bilen imens. Men så kom vi endelig frem- og her mødte jeg så Neo. Som startede med at fortælle mig, at jeg var kommet til huset, hvor verdens lækreste hund bor. Det var en ret flot velkomst til mit nye hjem- men ja hele mit liv har jeg faktisk fået at vide, at jeg er mega lækker, såååå
Neo: Sgu da ikke dig, der er verdens lækreste hund- men MIG!
Lapis: Hmmmm-er ikke helt overbevist her. men ok. Nå men Neo startede med at vise mig matriklen, og
Neo: Holdt- det er du nødt til at gøre bedre! For at højne bloggens standard, skal der nogle flotte tillægsord på her, for at læserne rigtig kan få en fornemmelse af, hvad det er du fortæller om.
Lapis: Ahhh smart, så du mener jeg skal fortælle mere om stedet her?
Neo: Nej sæt hellere nogle ord på det vigtigste -nemlig MIG
Lapis: Ok her mødte jeg Neo, der er stor og sort- mega flot farve forresten 🙂
Neo: Hmmm måske lidt mere positive ord, vil beskrive mig bedre…
Lapis: Så som flot?
Neo: Ja eller måske ligefrem imponerende….
Lapis. Du er lidt krævende, men ok, jeg ankom til mit nye hjem og blev vist rundt af imponerende Neo, der er smuk sort ligesom MIG! Alle her er bare så søde og tyggevenlige 🙂 Det var også virkelig spændende at se alt det nye- her er også en fed skov 🙂

Lapis: Jeg fik også mødt en anden af husets beboere, han tøffer rundt hele tiden 🙂
Lapis: Puha det her bloggen er altså hårdt- nu må det være tid til en lille lur.
Neo: Hvad du har nærmest ikke skrevet nogen endnu- hvad med lydighedsweekenden, og alt mit skovtræning som du spolerer?
Lapis: Det må vente til i morgen, nu er jeg altså træt!
