Dagbog 2025

Prins Lapis vinder DM i LP1

Lapis: Nu må det endelig være tid til at fortælle om mine store dag-det var så stort, der var mennesker og hunde alle vegne, masser af sponsorgaver- jeg blev mindst verdensmester eller var det måske ligefrem

Neo: Verdensmester??? Så vidt jeg er informeret, har der ikke været afholdt mesterskaber i mest irriterende hund, så du kan umuligt have vundet!!!

Lapis: Men jeg vandt altså, op og stå på en kasse og alt muligt- Ulla fortæl lige at jeg vandt!

Ulla: Det skal jeg nok, men måske du skal begynde med starten. Vi to var til DM i DKK Lydighedsklasse 1.

Lapis: Og jeg vandt!!!

Neo: Hvilken del af fra begyndelsen af, er for svær at forstå 🙄🙄🙄

Lapis: Ok Ulla og jeg var til prøve er stort sted, jeg aldrig har været før ( men der lugtede nu lidt af hest???)

Ulla: Vi var på Wilhelmsborg 😉

Lapis: Og der var vildt mange mennesker og hunde alle vegne- hele 5 lydighedsringe 😱Først skulle jeg ind til fællesøvelser, det var lidt svært at koncentrere sig med alle de spændende hunde, men jeg blev liggende som Ulla sagde at jeg skulle 😎

Neo: Hold da op kunne du ligge stille, kunne du prøve at lave det trick herhjemme 🧐

Lapis: Ha ha du er bare misundelig fordi Ulla tog mig med til Wilhelmsborg . Senere skulle jeg op til de individuelle øvelser. Først skulle jeg lige holde øje med hvad der skete i naboringen- der lød ret så interessant, men Ulla sagde at jeg bare skulle ignorere det.

Neo: Hmrmf Morakker 🤨

Lapis:Men så kørte Ulla og især mig bare totalt med klatten, selv dommeren sagde bagefter at det så ret godt ud- og Ulla var mega glad og gav en masse godbid ( jeg sendte hende også over for at købe ekstra lækkerier, tænkte at det var om at udnytte hendes gode humør).

Neo: Ok så lidt fornuft har du da lært- måske vi lige skulle se nærmere på de der lækkerier?Du ved kvalitet skontrol…..

Lapis: Nå men så troede jeg endelig, at jeg bare skulle have lov til at slappe af i mit bur, men mens jeg lå og sov skete der noget meget mystisk 😱 Pludseligt kom en af Ulla gode træningskammerater løbende og så skulle jeg lynhurtig ud af mit bur. Jeg forstod slet ikke, hvorfor vi løb, men så kunne jeg se, at Ulla stod oppe på en kasse og kaldte på mig, med en hel masse mennesker og hunde omkring. Det så ret så skægt ud, så jeg skyndte mig at løbe derhen, så jeg også kunne komme op på den sjove kasse 🥳😍🥳

Lapis: Og der blev klappet helt vildt, og vi så mange fede sponsorgaver med hjem. Jeg er bare så sindssygt sej 😍😎😍

Neo: Husk nu på at minimum halvdelen af præmierne er mine!

Lapis: Hvad- det er altså mig der vandt dem!

Neo: Ja men hvem tror du det er, der har træner Ulla op for dig- tænk på ALT det arbejde jeg har gjort for dig! Og hvis du så ellers er færdig med at føre dig frem ( ingen kan lide en pralhals) , skulle vi så se at komme ud i skoven og få lavet noget fornuftigt! Hvis vi er heldige, kan vi få et flot billede med af mig i fuldt firspring 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *