Dagbog 2024

Sir Neo på sporet

Neo: Hmm når DU nu har besluttet at jeg ikke længere må rundere- hvad har du så tænkt dig at jeg skal lave? Denne hund har altså brug for masser af fornuftig aktivitet!

Ulla: Til DM vandt vi en super lækker sporline fra Egons liner, så lad os da lære at gå spor 😀

Neo: Og hvad ved du om spor?

Ulla: Ikke rigtig noget, men det er jo derfor vi skal lære det 😀

Neo: Og så tænker du at denne stakkels hund skal trækkes igennem at lære dig en helt ny disciplin. Der må være en fagforening jeg kan klage til. Det kan ikke være rigtigt at jeg skal leve med disse arbejdsbetingelser. Du er sikkert helt håbløs til at lære dette.

Ulla: Så nu ikke så meget brok- så svært kan det heller ikke være. Du skal jo bare bruge din næse og jeg skal følge med.

Neo: Ikke så svært, du bliver klogere!

Ulla: Se Neo nu har jeg lagt et fint lille godbidsspor ud.

Neo:????

Ulla: Se næsen herned, følg godbidderne

Neo: I 6 år, har du været efter mig hver gang, jeg forsøgte at få spor og sagt at jeg skulle løfte næsen og gå på vindfært. Men nu kan jeg åbenbart ikke få næsen langt nok ned ??????

Ulla: Nej nej Neo du går for stærkt. Du skal nå at spise alle godbidderne

Neo: Men jeg gider ikke spise alle godbidderne. Kom nu med, Jeg kan sgu da ikke trække 67 kg stopklods hele vejen.

Ulla: Jeg insisterer på at du sætter farten ned og spiser op!

Neo: Hvis du skal være sådan, så gider jeg slet ikke gå!

Ulla: Kom nu

Neo: Nej jeg ligger her!

Ulla: Måske når du bliver mere sulten?

Neo : Tro du bare på den, jeg nægter at gå spor før du bliver til at arbejde med!

Ulla: Men …hvis jeg nu prøver med andre godbidder…..?

Neo: Nej!

Ulla: Suk jeg giver mig. Du får lov til at gå lidt hurtigere frem.

Neo: Ihhh tak oh håbløse fører

Ulla: Og måske vi skal bytte godbidderne lidt ud med de små sporpinde, som du faktisk skal ende med at finde. De er ikke så interessante for myrer, snegle m.m.

Neo: Men er de interessante for hunde?

Ulla: Jeg belønner hver funden genstand med dåsemad.

Neo: Det kunne du bare have sagt- lad os så komme afsted🤩 Følg med og se hvad denne snude kan!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *