Dagbog 2022

Sir Neo og Orla holder ‘fri’

Neo: Hey fans, idag vil vi fortælle lidt om, hvad vi laver, når vi holder fri.

Orla: Jaaaaa, og idag vil jeg starte!!! For jeg var i Givskud Zoo med skønne Rumle- den røde labrador 🙂

Neo: Det er altså totalt uretfærdigt, at jeg ikke var med i zoo 🙁

Ulla: Du kommer med på tur med vandregruppen imorgen istedet for. Idag er det Orlas tur.

Neo: Hrmf

Orla: Jeps jeg var i Zoo med Rumle, og vi var så modige! Først var vi henne ved løverne, tidligere syntes jeg, at de var lidt farlige, men nu kan jeg se, at de bare er et par forvoksede missekatte. Dem kan Rumle og jeg sagtens klare!

Ulla: Umiddelbart ligner de løver mest nogle, der tænker på frokost……

Orla: Nøj har du hørt det Rumle- løverne byder på frokost. Det er ret flinkt af dem 🙂

Ulla: Nok ikke lige sådan de havde tænkt det- lad os gå videre…….

Orla: Bagefter var vi henne og se på dinosaurer- jeg forstår det ikke, dinosaurer siges at være virkelig farlige, men de rører sig ikke engang??? De er altså lidt skuffende…….. Videre og se på andre dyr tak!

Orla: Heldigvis var der masser af andre spændende dyr, som vi kunne se på 🙂

Orla: Dog må jeg klage lidt over Ullas serviceniveau- Hvorfor bliver jeg ikke løftet op ligesom Rumle? Jeg er altså ikke ret meget større…..

Neo: Er du ved at være færdig med at fortælle, så jeg kan fortælle om min tur dagen efter? Jeg var nemlig med Ulla på tur med Vandregruppen- man skal jo sørge for at holde Ulla i form. Så den stod på 15 km rundt om Trelde Næs 🙂

Skøn tur, men hårdt arbejde- Hold ad op hvor er mennesker altså bare ikke særlig mobile, lige så snart terrænet bliver bare en lille smule spændende. Hun skal da trækkes op ad alle skrænter m.m. Jeg vil spare jer for hvor ufix hun er over væltede stammer…….Og den mindste smule brombær, så hænger hun fast. Hvis det ikke var fordi, at de andre mennesker var lige så håbløse på det punkt, så var det jo pinligt at have hende med- suk.

Men det er nu fedt at få vind i ørerne 🙂

Orla: Jeg vil altså også med på vandretur!

Ulla: Du skal nok komme med næste gang.

Neo: Hey Menig Madøre- du skal ikke tænke på at tage min plads!

Ulla: I kommer med begge to!

Orla: Hey hvad sker der, hvorfor skal vi op kl 4.15. Det er så meget midt i min skønhedssøvn…..

Neo: Den er alligevel spildt på dig, kom så op. Jeg tænker, der må ske noget specielt………

Ulla: Kom så, planen er at vi skal ud og gå igennem en masse vand for at komme til Æbelø.

Orla: Hold da op her er godt nok meget vand…..

Neo: Mega fedt, sådan skal det være 🙂

Orla: Øhh men her er jo mega mange bølger og det begynder at bliver ret dybt…….

Neo: Fedt så svømmer vi bare mod fjerne kyster 🙂 Hvad mener du med, at vi er nødt til at vende om 🙁

Ulla: Beklager Neo, vindforholdene gør at vandstanden er højere end forventet, så sikkerhedseksperten siger, at vi bør vende om- hvilket nok er det mest fornuftige….

Neo: Det er simpelthen for meget- du siger ikke, at vi nu bare kører hjem igen 🙁 Jeg var blevet lovet en ordentlig tur!

Ulla: Bare rolig vi finder et andet godt sted at gå. Hvad siger du til at vi tager Lillebæltsstien istedet for?

Orla: Ja det her ligner mere noget for mig- masser af lækker skov 🙂

Neo: Hmm men jeg har jo gået Lillebæltstien før….

Orla: Så kan du føre an- General Neo

Neo: Okay Menig Madøre- jeg skal nok føre os sikkert forbi skrænterne og over broerne. Følg mig 🙂

Ulla: Fantastisk drenge- vi slutter af med at gå en tur igennem strib by. Så har vi gjort det godt for idag 🙂

Neo: Pga af mit fremragende lederskab 😉 God søndag til jer alle 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *