Dagbog 2021

Orla keder sig

Orla: Øv det startede ellers så godt. Først var jeg på lydighedskursus ved en sjov svensker, her skulle jeg lære at ligge stille, og så på Ullas kommando styrte så hurtigt jeg kunne hen til Ulla og spise godbidder- eller godiser, som de blev kaldt. Mega fed leg 🙂 Den har vi leget en hel del siden! Derudover var der masser af træning i skoven- jeg fløj henover skovbunden 🙂

Og af Neo har jeg lært at ticket er, indimellem at opføre sig komplet håbløst under træningen- således at Ulla tænker, at hun er nødt til at indføre endnu mere træning- hehe

Neo: Sådan! Vi skal bare huske at koordinere det, så vi ikke er umulige samme dag- meningen er, at det skal være motivationsfremmende- ikke det modsatte! Målet er mere skovtræning!

Orla: Neo nåede også at komme i konkurrence, men VANDT INGEN FODER!

Neo: Hey din lille fløs, jeg bestod den lille nordiske konkurrence i Esbjerg, og Ulla var godt tilfreds!

Orla: Ja men du vandt ikke noget foder, så det tæller ikke. Det siger du selv!

Neo: Det husker jeg ikke noget om!

Orla: Men suk så gik det hele galt :-(. Først lå Ulla bare helt flad på sofaen og sagde underlige lyde….. Og selvom vi forsøgte at bringe hende alle de bedste stykker legetøj m.m., så hjalp det ikke.

Neo: Jeg forstår det simplethen ikke, jeg får det altid bedre, når jeg har en klip klap i munden???

Orla: Til sidst blev Ulla taget til dyrlægen, og kom først hjem næste dag- lidt bedre men ikke meget 🙁

Ulla: Jeg skal nok blive frisk igen- der går bare lige et par uger.

Orla: UGER- det svarer jo til flere hundemåneder 😒 Det overlever jeg ikke- kom Neo skal vi ikke lege?

Ulla: Hov Neo, hvad er nu det med din pote?

Neo: Ikke noget- du behøver slet ikke kigge på den!

Ulla: Suk du har jo flækket en klo, den må fjernes ved dyrlægen.

Neo: Hvad det er helt unødvendigt- se jeg kan sagtens løbe på 3 ben!

—————–

Orla: Ulla Ulla kom straks- dyrlægen har ødelagt Neo 🙁 Han er helt flad- han reagerer ikke engang på at jeg tygger ham i øret 🙁

Ulla: Neo skal have lov til at få lidt ro, så skal han nok blive klar igen.

Orla: Det er simplethen for meget det her- I er så kedelige. Alle skal bare have ro 🙁 Og så siger man at december er en hyggelig tid! Skal vi ikke i det mindste få pyntet det juletræ, der har ligget udenfor den sidste uge, og som jeg alligevel ikke må tisse på?

Ulla: Jo det kan vi godt 🙂

Orla: Fedt så skal jeg nok hjælpe med at smage på, jeg mener hente alle stjernerne 😛 Se Neo bliver det ikke fedt?

Neo: Jeg nægter at skulle ydmyges med nissehue eller andet pjat til det årlige julefoto!

Orla: Du er bare sur, fordi du ikke må løbe for tiden, selvom du gjorde det mega godt den anden dag, da Ulla vendte ryggen til 😉 Jeg skal nok tage mig af julepynten- jeg synes, at det klæder mig ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *